Om at blive vinterbader om sommeren

Jeg er blevet vinterbader! Det er ikke min skyld, at det er sommer nu, hvor jeg har taget beslutningen. Men det er noget lettere at starte om sommeren, så jeg klager ikke. 

Måske ikke sådan helt vinterbader... men ihvertfald efterårsbader. Håber jeg. Der er fordele og ulemper med at være et stædigt asen. Jeg håber, det bliver til min fordel ift. løftet til mig selv om at blive vinter(efterårs)bader. 

Smørklatter på stegepander

Sommeren 2018 taler for sig selv – indtil videre ihvertfald! Generelt er jeg modstander af, at man klager over vejret. Det gør vi nemlig stort set hele tiden på disse breddegrader. Men det har jo et socialt aspekt – vi har hele tiden noget at snakke om, og det er ikke så tosset endda. 

Sandheden er, at jeg stadig ikke rigtigt ved, hvad jeg lavede dér på Mallorca og Kreta. 

Men hold nu op, hvor har det været varmt de sidste uger. Det trives min MS ikke med. Jeg bliver som en kæmpe stor geléklat. Eller en klat smør på en meget varm stegepande.

Jeg klager ikke over varmen. Jeg konstaterer blot, hvad effekten er for mig! 

Om den manglende logik i at arbejde på Kreta

For 100 år siden var jeg Spies-guide på Kreta. Dengang kunne jeg lidt bedre klare varmen. Men også kun lidt. Der var mange, der rystede på hovedet og spurgte mig, om jeg nu havde tænkt mig rigtig godt om – først guideskole på Mallorca, og så arbejde og bo på Kreta; når man ikke så godt kan lide sol og varme. Sandheden er, at jeg stadig ikke rigtigt ved, hvad jeg lavede dér på Mallorca og Kreta. 

Når man har gjort noget to gange, tror jeg godt, man kan kalde det for en vane. Så nu er morgenbadning blevet en vane for mig. 

Men lige så lidt, som jeg har syntes om varme, har jeg ikke syntes om koldt vand. På Kreta var det mindst 26 grader i vandet. Det var minimum for, at jeg skulle hoppe i. 

Så nu 100 år senere, da sommeren kom sådan ret pludseligt, og vandet stadig ikke var særlig meget over 20 grader, havde jeg dælme ikke tænkt mig at hoppe i bølgen blå. 

Koldt vand og strøm i kroppen

Men så blev jeg til en smeltet smørklat, og piben fik en anden lyd. Vi bor max 200 m fra stranden, så egentlig er det helt uhørt, at jeg ikke bare elsker at bade i al slags vand, vind og vejr. Men det gjorde jeg bare ikke. Til gengæld har jeg altid elsket havet og bare at sidde og kigge ud over det og lytte til det. Og bare at vide, at det er næsten lige uden for min dør, føles som den vildeste luksus. 

Måske kan vinter(efterårs)badning simpelthen gå hen og blive en banebrydende vane.

Efter jeg fik min MS-diagnose, er jeg blevet endnu mere følsom over for koldt vand. Når jeg træder ud i vandkanten, føles det som om, jeg får strøm hele vejen op gennem benene. Jeg begyndte faktisk at blive lidt bange for at bade, for tænk, hvis der kommer strøm gennem hele kroppen, så drukner jeg måske? 

En lille bitte smule født som ny

Men efter et par dage på stranden med min yngste var jeg som smørklat nærmest fordampet. Jeg tog mod til mig, gik ud til lårene og kastede mig med hovedet ned i vandet. Det har sikkert set åndsvagt ud. Men det korte af det lange var, at jeg overlevede. Der gik ikke strøm i mig. Jeg rejste mig op og havde det ret skønt. Var lidt som født på ny. Nå ja, kun lidt, men lidt har også ret. 

Jeg klager ikke over varmen. Jeg konstaterer blot, hvad effekten er for mig! 

Dagen efter den eftermiddag, hvor jeg smed mig i vandet, cyklede jeg hen til den nærmeste badebro kl. 7 om morgenen og tog mit første morgenbad nogensinde! 

Luften var allerede 25 grader, og vandet var sikkert omkring 20 grader efterhånden. Og det er koldt, hvis du spørger mig. Jeg hoppede (eller hoppede er så meget sagt; mere gåen næsten helt ned ad trappen med hjertet oppe i halsen og såååååå hoppe de sidste 10 cm ned i vandet) endda i to gange. 

Banebrydende vaner og kuldechock

Den morgen dér på badebroen besluttede jeg mig for at blive vinterbader! Eller ihvertfald efterårsbader. Og nu i morges, et par dage efter den famøse morgen, gjorde jeg det knagme igen. Og nu var klokken kun 6.30. 

Når man har gjort noget to gange, tror jeg godt, man kan kalde det for en vane. Så nu er morgenbadning blevet en vane for mig. 

Lur mig om det ikke er godt at give kroppen kuldechock, når man har MS! Der er vist allerede forsket meget i, at (vinter)badning er godt for blodomløb og meget andet. Min egen personlige erfaring – efter to gange i, hvad der for mig er iskoldt vand – er at kroppen lige blev lidt ekstra vækket, og at det måske endda sad i til op ad formiddagen. 

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor vækket en krop, jeg får, når der bliver rigtigt koldt. Måske kan vinter(efterårs)badning simpelthen gå hen og blive en banebrydende vane.