Det der med nye veje – en stor beslutning...

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, at nye veje kan vise sig, når gamle lukkes. Måske fordi livet slog en kolbøtte. Jeg skrev, at jeg havde taget en kortere yogauddannelse (nu har jeg taget to), og at yoga måske kunne blive starten på en ny vej. 

Det er på en måde i gang med at ske. Jeg underviser stadig kun i yoga privat – så det er ikke blevet en vej, der kan skaffe mig brød på bordet. Men jeg har taget en beslutning. Og lige meget hvor den fører hen, så er det en ny vej.

En markvej fra min barndom

Da jeg var barn, havde vi en markvej på den bondegård, hvor vi boede. Den var stenet, ujævn og hullet, gik lige ud, op ad bakke og så igen lidt lige ud. For enden var der en fin udsigt – himmel og skov. Sådan som jeg husker det ihvertfald. 

Men dén der travlhed, der er på alle arbejdspladser – som ligesom sidder fast i væggene – var som dyttende båthorn og hurtige biler i mit nervesystem.

Jeg forestiller mig min nye vej lidt som min barndoms markvej. Det skal ikke gå stærkt, og det er ok, at den er stenet, ujævn og hullet. Men der skal være tid til at stoppe op og kigge på udsigten.

En svær beslutning som var let

Jeg har taget orlov fra mit job. Fra september skal jeg være selvstændig online-psykolog. 

Det var både en svær beslutning og en let beslutning.

Slidte men fulde af natur og stilhed; og ingen ligner hinanden og har ikke behov for at sammenligne sig med motorveje.

Svær, fordi jeg er glad for mit arbejde, og fordi jeg er nødt til at tjene penge.

Let, fordi jeg hurtigt havnede i gamle mønstre med at ville præstere det samme som mine kolleger. Jeg begyndte at blive hvirvlet ind i den travlhedsspiral, som formentlig udløste min MS. Det gjorde det til en let beslutning. 

Motorveje, landeveje og villaveje i nervesystemet

Det var lidt som en motorvej. Jeg kørte langsomt, og jeg blev overhalet af et utal af biler, som dyttede og drønede forbi med 180 km i timen. Mine kolleger er søde og forstående; der var ingen, der dyttede af mig. Men dén der travlhed, der er på alle arbejdspladser – som ligesom sidder fast i væggene – var som dyttende båthorn og hurtige biler i mit nervesystem. 

Jeg håber, at flere end mig er optagede af markveje frem for motorveje.

Motorveje er ikke er noget for mig. Nok egentlig heller ikke landeveje eller villaveje. Men markveje. Langsomme, stenede, ujævne, hullede... med smuk udsigt og frisk luft. Og ingen som overhaler. Det er markvejen ikke bred nok til. Det er umuligt at have travlt på en markvej. Det er vejen, der bestemmer tempoet. Ikke personen på vejen. 

Den nye vej er på en måde lige til højrebenet, idet det er mit højreben, der ikke rigtigt virker. 

Markveje har ikke behov for at ligne motorveje

Jeg bliver formentlig ikke rig af at gå på den nye vej. Men markveje forsøger ikke at være dyre og fine. Slidte, men fulde af natur og stilhed; og ingen ligner hinanden og har ikke behov for at sammenligne sig med motorveje. 

Som onlinepsykolog kan jeg selv planlægge mit arbejde; jeg kan sige nej, og jeg kan selv bestemme, hvor meget jeg siger ja tak til. Uden dyttende og overhalende biler omkring mig. Man kan jo ikke overhale på en markvej. 

Jeg begyndte at blive hvirvlet ind i den travlhedsspiral, som formentlig udløste min ms. Det gjorde det til en let beslutning.

Jeg kan afsløre, at yoga bliver en del af min onlinepraksis. Hvordan, må I vente med at læse mere om, til min hjemmeside kommer i luften. 

Reklame, markedsføring og ønsket om en langsom sommer

Dette indlæg er således en reklame for mig selv. Min nye vej byder nemlig på en skræmmende udfordring: Jeg skal reklamere og markedsføre mig. Ellers kommer der ingen penge i kassen. Det er sådan noget, man ikke behøver bekymre sig om som ansat. 

Det skal ikke gå stærkt, og det er ok, at den er stenet, ujævnt og hullet. Men der skal være tid til at stoppe op og kigge på udsigten.

Så i skrivende stund roder jeg lidt med, hvordan min markvej skal se ud og præsenteres. Jeg håber, at flere end mig er optagede af markveje frem for motorveje. 

Min hjemmeside kommer snart – formentlig i august eller september. Jeg glæder mig til at vise den frem. 

Indtil da ønsker jeg alle en rigtig ujævn, stenet, hullet, skøn og langsom sommer. :-)