Flere svingdøre til folket!

Denne gang bliver det et kort indlæg. Nogle gange skal man nemlig ikke gøre det mere kompliceret, end det er. 

Om erfaringer med svingdøre

Jeg vil simpelthen bare dele mine sparsomme erfaringer med svingdøre. Jeg er gode venner med dem. Det er først, når jeg kommer indenfor i menneskemylderet, der hvor svingdørene fører hen, at der kan opstå problemer. Men det skal det ikke handle om i dag. Så bliver det nemlig ikke kort.

Og så rammer virkeligheden igen – jeg er væltefærdig, og balancen er en saga blot.

Svingdøre er sådan nogle store døre og en slags platform, der kører rundt og rundt, og som mennesker går ind igennem, når de fx skal ind i et supermarked, indkøbscenter, hotel mm. De må være tilpassede langsomme mennesker, for man er nødt til at gå langsomt i dem.

Gad vide om svingdørsarkitekten har MS? 

Hurtige mennesker kan lære meget i en svingdør

Når jeg går i en svingdør, spejler jeg mig i de mennesker, der også går der og føler mig nærmest almindelig. Vi går nemlig i samme tempo.

Jeg lægger dog mærke til, at det mest er mig, der er tilfreds der i svingdøren. De fleste andre mennesker virker lidt stressede over svingdørens langsomhed.

Jeg lægger dog mærke til, at det mest er mig, der er tilfreds der i svingdøren.

Og jeg fryder mig 😊. Så ka´ de lære det! De hurtige mennesker kan lære lige at stoppe lidt op og prøve, hvordan det er aldrig at kunne skynde sig ☹.

Det er grimt og misundeligt at tænke sådan. Men jeg er ligeglad. Herregud, jeg tænker det jo bare. Jeg kunne ikke finde på at sige det højt. 

Glæden er kort i en svingdør

Og glæden er kort, skal du vide. Man er hurtigt ude af sådan en svingdør igen. Og så rammer virkeligheden igen – jeg er væltefærdig, og balancen er en saga blot. Så er jeg færdig med at fryde mig. Jeg har helt andre ting at koncentrere mig om.

Og jeg fryder mig 😊. Så ka de lære det!

Så: Hvis jeg nogensinde går ind i politik, bliver det med sloganet ”Flere svingdøre til folket”. Så os med MS kan fryde os noget mere 😊.