Når livet slår
Jeg undskylder mit sprogbrug, og hvis du ikke vil se mere af det, så læs IKKE længere!
Er der andre end mig, der har sådanne perioder i livet?
I stedet for ”Om for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-perioder” kunne jeg også have kaldt indlægget for ”Om skriveterapi”. Jeg var bare mest i humør til det første.
Om at blive dræbt af drager
Jeg var egentlig i gang med et blogindlæg om at slå drager ihjel. Ikke bogstaveligt talt, men noget med at kæmpe og komme stærkere ud på den anden side.
Når jeg havner i ustruktur, bliver min fysiske adfærd forfærdeligt irriterende for mig selv.
Men timingen var ussel. Mens jeg skrev, kom jeg ingen vegne. Dragerne døde ikke. De slog mig ihjel. Og jeg syntes, det var lidt upassende at stoppe indlægget sådan midt i det hele – uden happy end. Så nu er det indlæg parkeret. Det skriver sig sikkert færdigt en anden god gang.
Bare skriv, for pokker!
Mine indlæg skriver nemlig sig selv. Der er flere, der har spurgt mig, hvordan jeg kommer på idéer til indlæg. Det aner jeg ikke. De kommer bare.
Så nu til essensen i dette indlæg: Skriveterapi! Det vil jeg gerne anbefale til alle, der rammes af for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-perioder.
Men at gå fra noget kendt til noget ukendt, er også det, man kan kalde for en overgangsperiode.
Der findes en masse litteratur om skriveterapi. Der findes også kurser. Så der er hjælp at hente, hvis man gerne vil i gang. Men det kan også betyde, at man så ikke rigtigt orker at komme i gang. Det bliver for uoverskueligt.
Så mit råd er: Bare skriv. Især når du havner i for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-perioder. Men også når du ikke er der – for at få lidt balance i din egenterapi.
En invitation til noget andet
Jeg skal give et eksempel. Jeg ville skrive et indlæg om at slå drager ihjel. Men dragerne slog mig ihjel. Fordi jeg var havnet i en for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-periode, hvor min krop og mit mindset ikke var på min side.
Det er godt at brokke sig. Men man skal kende sine besøgstider i brokkeland.
Efter at have kæmpet i flere dage med at skrive indlægget om dragerne, gik det op for mig, at det faktum, at jeg ikke kom nogle vegne, var en invitation til at skrive et andet indlæg; et for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-indlæg.
Overgange og irriterende adfærd
Jeg har det bedst med struktur. Når jeg ved, hvad der skal ske i dag og i morgen og længere frem.
Men så tog jeg orlov fra mit arbejde for at starte som selvstændig onlinepsykolog. Det er den bedste beslutning, jeg har taget længe. Men at gå fra noget kendt til noget ukendt, er også det, man kan kalde for en overgangsperiode.
Ligesom barnet, der går fra børnehave til skole. Selvom barnet har glædet sig, kan det blive rigtigt svært og uoverskueligt, og barnet reagerer med en for omgivelserne irriterende adfærd. Fordi det er en overgang fra noget kendt til noget ukendt.
Men timingen var ussel. Mens jeg skrev, kom jeg ingen vegne. Dragerne døde ikke. De slog mig ihjel.
Når jeg havner i ustruktur, bliver min fysiske adfærd forfærdeligt irriterende for mig selv. Så begynder mit højre ben og min balance at tale til mig med store bogstaver. De siger, at de ikke kan lide ustrukturen.
Så går man dér og går ikke!
Konkret afstedkommer det, at jeg går endnu mere som en brækket arm, end jeg plejer. Og at jeg ikke kan gå lige. Og nogle gange holder mit højre ben op med at flytte sig, når jeg lige er godt i gang med at spadsere. Det får fatale konsekvenser.
Jeg falder ikke, men dén der oplevelse af, at man ikke selv stopper, men at man alligevel stopper brat op, dén er simpelthen indbegrebet af for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede.
Få dig en fornuftig snak med dig selv
Her kommer skriveterapien ind i billedet. Fordi det er forløsende at skrive. Man får perspektiv på sin situation. Man får sig en fornuftig snak med sig selv. Jo flere gange man læser det, man har skrevet, jo klogere bliver man på, hvad det egentlig er for noget for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-noget, man er oppe imod.
Så mit råd er: Bare skriv. Især når du havner i for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-perioder.
Nu har jeg det allerede lidt bedre. Det er godt at brokke sig. Men man skal kende sine besøgstider i brokkeland. Nu har jeg læst mit indlæg en del gange, og det er terapeutisk nok til, at jeg er (næsten) færdig med at brokke mig for denne gang.
Det har ikke helt hjulpet på min gangfunktion endnu. Men jeg kan mærke, at det er på vej. Næste uge tror jeg, at jeg går 5 % bedre end de sidste par uger. Fordi jeg fik skrevet det ud. Blandt andet.
Bare se hvor det bringer dig hen
Der kommer flere for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-perioder; det er jeg slet ikke i tvivl om.
Det kommer der formentlig også til dig, sikkert nogle helt anderledes nogle end mine – og måske har du lyst til at udfordre det med skriveterapi. Og husk, at det ikke handler om at præstere eller skrive det rigtige, eller vide hvad der skal stå, og hvad det skal ende med.
Bare se, hvor det bringer dig hen – og læs det igennem igen og igen og se, om det giver dig perspektiv på din situation og mod på at tage kampen op og sætte punktum for denne for-satan-ind-i-hele-hule-fucking-lorte-pis-idiot-møg-helvede-periode.