Jeg var ikke sikker på, på hvilken blog jeg skulle lægge dette indlæg, så nu har jeg lagt det ind begge steder. Det er nemlig både psykolog- og scleroserelateret.
Forleden dag var jeg til yoga. Temaet var fødderne og især tæerne. Hvor spændende kan det være, tænker du måske.
Virker kroppen ikke, som den plejer, kan du være sikker på, at sindet heller ikke virker, som det burde!
Når jeg selv underviser i yoga, kobler jeg altid et tema på, fordi det er en god måde at forene kroppen og sindet på. Fx temaer som ”grounding”, ”taknemmelighed”, ”trofasthed”, som er lidt ovre i den eksistentielle/psykologiske/filosofiske genre.
Kedeligt er ikke altid kedeligt
Men ”tema tæer og fødder”. Det lyder kedeligt. Men det er det ikke. Til gengæld er det sværere, end man tror. Det ved jeg, fordi jeg kiggede lidt rundt på de andre yogadeltagere (som man absolut ikke skal gøre – men jeg har jo en blog at skrive), og jeg så, at de også var udfordrede.
Ovenstående øvelser er en overdrivelse af den situation, men overdrivelse fremme forståelsen, og således bliver det tydeligere, hvor stor en rolle vores fødder spiller ift. at være groundede og holde balancen.
Øvelserne, vi lavede, var simple. Og hundesvære. Fordi man blev mindet om, hvor meget man tager sine fødder og tæer for givet. Og hvor lidt man skænker dem en tanke i hverdagen. Og hvor meget bedre betingelser man kunne give dem.
Prøv disse fire konkrete øvelser
Vi lavede blandt andet disse tre øvelser:
- Stå med begge (bare) fødder godt forankret i underlaget i dét, der inden for yogaen kaldes for ”bjergspositionen”. Fødderne har fire hjørner, som skal være fast forankrede i underlaget. Når du fornemmer, at fødderne står så fast, at de næsten vokser ned igennem yogamåtten og videre ned i jorden, løfter du på tæerne. Derefter løfter du bare storetåen og lilletåen. Prøv lige det! Det er fandme ikke let!
- Tag en yogaklods (eller en tyk bog) og stil dig på ét ben på den. Stå sådan, at tæerne stikker ud over kanten, så det bliver ekstra tydeligt, at du er godt groundet på hele foden (men ikke tæerne). Derefter løfter du modsatte ben og stiller dig i det, der på yogasprog kaldes for ”bjergets position” (på et ben med det andet ben hvilende på læggen eller låret). Så mærker du meget tydeligt, at du har tæer, og at det er vigtigt med alle føddernes fire punkter godt forankret på klodsen/bogen. Hvis ikke, bliver det nemlig endnu sværere at holde balancen.
- Gå langsomt med fokus på den fod, der er nede i underlaget. Fokus på alle fire punkter under foden; de punkter, der skal være forankrede i underlaget. På en indånding løftes det ene ben, og på en udånding sættes samme fod i jorden. På næste indånding løftes næste fod, og på en udånding sættes samme fod ned igen; med fokus på alle fire punkter i underlaget. Det er meget at tænke på på en gang! Og det skal gå rigtigt, rigtigt langsomt, hvis du skal ”nå” hele opgaven!
- Flytte strømper-øvelsen: Tag dine strømper af, læg dem på hver side af hver af dine fødder. Løft med den ene fod (kram med tæerne som om de er fingre) den ene strømpe ud til siden og læg den på gulvet. Løft den anden strømpe ud til siden med den anden fod/tæer og læg den på gulvet. Derefter løfter du den første strømpe med den ene fod og lægger den tilbage til midten – og gentager dette med den anden fod.
Alting er forbundet – og især tæer, fødder og sind
Hvad i alverden har det med yoga at gøre, tænker du måske. En hel del! Fordi det hele starter med fødderne. Har vi ikke ordentlig kontakt ned i underlaget med vores fødder, så kan der ske det, at vi spænder i kroppen og/eller får problemer med at holde balancen.
Det interessante er, at selvom tæer og fødder måske ikke ved første øjekast er hverken eksistentielle eller psykologiske, så er de det alligevel!
På yogamåtten er det vigtigt at sikre sig, at alle fodens fire punkter er godt forankrede i yogamåtten, inden man stiller sig i en udfordrende position. Hvis positionen er at stå på hænder er det samme gældende; blot er det hænderne, der skal være fast forankrede i måtten. For at hænderne skal forankres i yogamåtten, er det vigtigt at sprede på fingrene. På den måde får de fire hjørner bedre fæste i underlaget.
Forleden dag var jeg til yoga. Temaet var fødderne og især tæerne. Hvor spændende kan det være, tænker du måske.
Det er faktisk det samme med fødderne. Det er lettere at forankre fødderne i måtten, hvis man spreder lidt på tæerne. Ovenstående øvelser er en overdrivelse af den situation, men overdrivelse fremme forståelsen, og således bliver det tydeligere, hvor stor en rolle vores fødder spiller ift. at være groundede og holde balancen.
At stå på yogamåtten og at stå i livet
Det interessante er, at selvom tæer og fødder måske ikke ved første øjekast er hverken eksistentielle eller psykologiske, så er de det alligevel!
Derefter løfter du bare storetåen og lilletåen. Prøv lige det! Det er fandme ikke let!
Øvelserne kan bruges til at teste, hvordan man står sig i livet! Jeg lover dig, at er der stabilitet og ro i dit liv, så vil du opleve disse øvelser lettere, end hvis du er stresset, og dit liv er præget af uro, angst, traumer eller andet.
Jeg har haft flere klienter, som dyrker yoga og som kommer og fortæller, at når de har det skidt i livet, så undgår de at gå til yoga eller kommer ihvertfald ikke afsted så ofte. Og at det er fordi, yogaen er for svær og udfordrende, når de ikke har stabilitet og balance i deres liv.
Fordi man blev mindet om, hvor meget man tager sine fødder og tæer for givet. Og hvor lidt man skænker dem en tanke i hverdagen.
Så på en måde kan man sige, at jo mere livsudfordret man er, jo mere yoga bør man dyrke. Fordi man måske ellers ikke opdager, at man er i ubalance – fordi man har for travlt til at mærke efter.
Det er dét, man gør der på yogamåtten! Man bliver tvunget til at mærke efter. I både krop og sind. Virker kroppen ikke, som den plejer, kan du være sikker på, at sindet heller ikke virker, som det burde!
Så på en måde kan man sige, at jo mere livsudfordret man er, jo mere yoga bør man dyrke.
Således – når vi har fokus på tæer og fødder, bliver vi opmærksomme på, hvordan det står til oppe på øverste etage!